Offentlige danske forsknings-fonde forstærker prioriteringer fra andre organer. Konsekvensen kan være en udtynding af en række samfundsrelevante områder, der ikke er begunstiget af eksterne interesser.
EMIL BARGMANN MADSEN Ph.d.-student, Aarhus Universitet
KAARE AAGAARD Seniorforsker, Aarhus Universitet
Konkurrenceudsatte bevillinger påvirker forskningens omfang og retning. Dette gælder ikke mindst i Danmark, hvor midler uddelt i konkurrence har været voksende og hvor især de private fonde har øget deres andel.
Men kan der sikres en samfundsmæssigt hensigtsmæssig spredning af midler, når de samlede prioriteringer determineres af en række forholdsvis ukoordinerede bevillings beslutninger foretaget af både offentlige og private aktører?
Bevillinger til forskning i sygdomme
Der er en generel politisk forventning om, at forskningsinvesteringer fører til resultater, der kommer samfundet til gavn. Selvom meget forskning naturligvis finansieres med det primære formål at udvide vores kollektive vidensbase, forsvares også dette typisk med henvisning til potentielle langsigtede afkast.
Men med bevillingsbeslutninger fordelt på mange forskellige finansieringsorganer bliver det stadigt vanskeligere at skabe overblik over hvilken forskning der rent faktisk finansieres samt at vurdere om prioriterin- gerne afspejler videnskabelige og samfunds mæssige behov.
Spørgsmålet er hvad denne udvikling mod et mere fragmenteret og konkurrence- orienteret bevillingslandskab betyder for den emnemæssige prioritering af forskningsmidler? Sker der en hensigtsmæssig spredning eller er resultatet snarere øget koncentration?
Ligeledes er spørgsmålet om der er en arbejdsdeling mellem offentlige og private/ non-profit fonde eller om der snarere er tendens til at forskellige organer finansierer samme emneområder? Disse spørgsmål er for nylig forfulgt i en analyse af fordelingen af danske konkurrenceudsatte forskningsmidler til sygdomsspecifikke forskningsområder i perioden 2004 til 2016.
Finansiering af sygdomsspecifik forskning
En række tidligere studier har påvist, at den globale forskningsindsats er ganske skævt fordelt. Hovedvægten er på sygdomme, der har betydning i vestlige lande, men som ikke nødvendigvis er de mest alvorlige i et globalt perspektiv.
Uligheden findes imidlertid også på nationalt plan, hvor der bl.a. i USA og Storbritannien er blevet peget på både over- og underfokus på sygdomsgrupper set i forhold til deres byrde. Samfunds- og helbredsbyrden for disse sygdomme vurderes ofte med udgangspunkt i såkaldte DALY’s (disability-adjusted life years), som WHO har estimeret for en lang række sygdomme siden 1990.
Disse byrdemål kan naturligvis ikke anvendes som rettesnor for fordelingen af midler, men repræsenterer dog en form for benchmark for samfundsbehov i forbindelse med sygdomsspecifik forskning.
Dansk forskningsfinansiering afspejler ikke byrdemål
Ved at undersøge 15 store danske fondes fordeling af midler inden for 134 sygdomskategorier går vi et skridt videre end tidligere studier, der oftest kun har fokuseret på enkelte fonde eller blot har anvendt simple mål for forskningsproduktion. I en dansk kontekst belyser vi relevansen af den sygdomsspecifikke finansiering ved at sam menholde mængden af midler pr. sygdomsområde med hver sygdoms estimerede samfundsbyrde.
Som Figur 1 illustrerer er der heller ikke i en dansk kontekst god overensstemmelse mellem finansieringsgrad og byrdemål. En række byrdefulde sygdomme tiltrækker ganske vist mange midler, men korrelationen mellem finansiering og byrde er generelt svag. Der er en række sygdomme, der er markant overfinansierede i forhold til deres byrdemål, men også en lang række hvor det modsatte er tilfældet.
Fordelingen mellem offentlige og private finansieringsorganer
Det er oplagt at undersøge, om Figur 1’s skæve fordelinger kan forklares med forskellige prioriteter i forskellige finan sieringsorganer. I Danmark er det særligt interessant at undersøge dette, fordi finansieringssystemet ud over de offentlige forskningsfonde bl.a. består af fonde knyttet til såvel farmaceutiske virksomheder og almennyttige foreninger som f.eks. Kræftens Bekæmpelse.
Spørgsmålet er, om disse forskellige aktører uddeler deres midler forskelligt? Som Figur 2 viser er dette ikke tilfældet. Figuren viser med udgangspunkt i den samlede sum bevilget fra henholdsvis offentlige og andre fonde til de 20 højest finansierede sygdomsområder et klart mønster.
De sygdomsområder, der modtager flest offentlige midler, finansieres også i høj grad af private fonde. Især tiltrækker diabetes og brystkræft store bevillingssummer, men som det ses er det faktisk ikke primært de private midler, der forklarer dette mønster.
Behov for bedre overblik og alternative fordelingsmekanismer
Et centralt spørgsmål er således, hvordan der sikres en hensigtsmæssig fordeling af de samlede konkurrenceudsatte midler, når bevillingsbeslutninger træffes af mange forskellige aktører?
I udgangspunktet kunne man formode at diversitet i finansieringslandskabet også fører til diversitet i den udførte forskning, men det synes ikke at være tilfældet i praksis. Tværtimod ser der ud til at være stort sammenfald i prioriteringerne på tværs af organer, men altså ikke et sammenfald der nødvendigvis afspejler samfundsmæssige behov.
Dette eksemplificeres ikke mindst med diabetes og brystkræft, hvor en nærliggende forklaring på de observerede fordelinger kunne være, at henholdsvis Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse prioriterer disse områder stærkt.
Selvom dette naturligvis er en del af forklaringen, er det påfaldende at hovedparten af midlerne faktisk kommer fra offentlige fonde. Hertil kommer at de områder, der får flest eksterne midler, også er dem, der binder flest basismidler. Koncentrationen er således i praksis endnu stærkere end fordelingerne antyder.
Dermed peger analysen på, at offentlige fonde bevidst eller ubevidst forstærker prioriteringer fra andre organer. Konsekvensen kan være en udtynding af en række samfundsrelevante områder, der ikke er begunstiget af eksterne interesser.
Det er en forudsætning for forandringer, at der skabes et bedre overblik over de faktiske fordelinger. For det andet kan der eksperimenteres med alternative bevillingsformer, der i mindre grad belønner past performance og herunder de forskere og de områder, der i forvejen klarer sig godt med samfundsmæssige behov.
Begreber og metode
DALYs (sygdomsjusterede leveår) estimerer sygdommes indvirkning på dødelighed og antal år levet med betydelig funktionsnedsættelse. Målet kommer fra WHO’s Global Burden of Disease studie.
DALYs kan kobles til den såkaldte International Classification of Diseases (ICD-10).
Analysen fokuserer på 134 udvalgte sygdomme. Til at vurdere hvilke sygdomsområder, der kan knyttes til en bevilling, benyttes publikationer fra bevillingshavere op til 4 år efter bevillingstidspunktet. Publikationerne kategoriseres herefter med udgangspunkt i ’Medical Subject Headings’ (MeSH), der angiver hvilke sygdomsområder, der er relevante for en given publikation. Disse kategorier kobles til ICD-10 kategorierne for at skabe et link fra publikationer til byrdemål.
Artiklen baserer sig på: Madsen, E. B. & Aagaard, K. (2019) Fordeling af forskningsbevillinger i Danmark. Rapport udarbejdet på op-drag af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
Foto: gorodenkoff