Mens forskningspolitikken falder længere og længere ned på dagsordenen, i Danmark så klatrer uddannelsespolitikken længere og længere op – selvom de to ting jo grundlæggende er uløseligt forbundne. En central uddannelsesreform er kandidatreformen.
- Lise Degn, Lektor, Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet
- Katja Brøgger, Lektor, DPU, Aarhus Universitet
- Søren Smedegaard Bengtsen, DPU, Aarhus Universitet
Kandidatreformen
Den seneste reform på uddannelsesområdet er endnu mere vidtgående og adskiller sig på mange måder fra de foregående, hvilket vi vender tilbage til om lidt.
Kandidatreformen sigter mod en grundlæggende omstrukturering af kandidatuddannelserne, ved at introducere en ny etårig kandidatuddannelse og en kandidatuddannelse for erhvervsaktive (en fireårig deltidsuddannelse designet til folk i arbejde).
De etårige kandidatuddannelser skulle i det oprindelige forslag erstatte op mod halvdelen af de eksisterende 2-årige kandidatuddannelser, men er i løbet af forhandlingerne blevet beskåret – og enkelte uddannelser og områder er friholdt.
Reformen gør i høj grad op med den fælleseuropæiske studiemodel, som fulgte af Bologna-processen og er dels baseret på antagelser om etableringen af et muligt bachelorarbejdsmarked og en hurtigere vej fra uddannelse til arbejde, dels en ambition om på sigt at dirigere flere studerende fra universiteterne over i erhvervsuddannelserne.
Den underliggende motivation for reformen er er dog mindre klar og den ansvarlige minister, Christina Egelund, havde i hvert fald svært ved at sætte fingeren på, hvilket problem reformen skulle løse for universiteterne, men udtalte, at hun ikke ville vente på, at platformen gik i brand.
Hvad der dog er klart er at reformen vil få store strukturelle konsekvenser for de danske universiteter, ikke blot for uddannelserne, men også for forskningen. Med de etårige kandidatuddannelser er der nemlig udsigt til, at forskningskæden mellem kandidatniveau og ph.d.-niveau klippes over, for de berørte uddannelses- og forskningsområder.
Den et-årige kandidatuddannelse kvalificerer nemlig ikke til en forskeruddannelse og på sigt kan man derfor frygte, at de forskningsmiljøer, der skal sikre forskningsbaseret viden for disse universitetsuddannelser, langsomt vil erodere.
Forskning
I Danmark hører videregående uddannelse og forskning sammen i institutionel forstand. Den største del af de videregående uddannelser ligger på universiteterne, som leverer forskningsbaseret uddannelse, og sikrer at de studerende er i tæt kontakt med aktive forskningsmiljøer indenfor det relevante område.
Samtidig ligger den politiske forvaltning af forskning og uddannelse også i samme ministerium, så den tætte kobling mellem de to domæner synes åbenlys. Ikke desto mindre, som vi har forsøgt at illustrere i ovenstående, så er forskning og uddannelse som politikområder relativt afkoblede.
I de sidste par årtier har det mere virket som et pendul, som svingede frem og tilbage, snarere end et sammentænkt. Men netop pga. den institutionelle, substantielle og økonomiske sammenkobling, så får reformer af det ene område store konsekvenser for det andet – oftest fordi at det er de samme mennesker som skal implementere dem.
Man kunne derfor håbe at der i fremtiden blev en større samtænkning mellem forsknings- og uddannelsespolitikken, så de også politisk kommer til at hænge sammen – og ikke kun institutionelt.
Referencer:
Brøgger, K., Degn, L., & Bengtsen, S. S. (2023). Danish University Governance and Reforms Since the Millennium:: The Self-Governing University Between State and Institutions, the National and the Global. Scandinavian Journal of Public Administration, 27(1), 9-28.
Brøgger, K. (2023). Post-Cold war governance arrangements in Europe: the University between European integration and rising nationalisms. Globalisation, Societies and Education, 21(2), 278-292.
Degn, L. (2023). Rod i forfatterskabet. Forskningspolitikk, Nr 1 2023.
Det Unge Akademi (DUA) (2023). Unge forskere: Regeringens forskningsstrategi er som et afsnit af skærmtrolden Hugo. Altinget 27. september 2023: https://www.altinget.dk/forskning/artikel/unge-forskere-regeringens-forskningsstrategi-er-som-et-afsnit-af-skaermtrolden-hugo
Syddansk Universitet Foto Westerso