Interview med Jens Oddershede: formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
Danmark fik i april 2014 et nyt rådgivnings-organ: Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Rådet har et bredere ansvarsområde end tidligere organer, men samtidig er der også afsat betydeligt flere midler til udrednings- og analyse-opgaver. Forskningspolitikk har talt med rådets formand, Jens Oddershede, om det nye organs rolle, om dets mulighed for at opnå indflydelse, og om hvilken dagsorden det ønsker at sætte.
KAARE AAGAARD, FORSKNINGSPOLITIKK
Formanden for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Jens Oddershede, er en erfaren aktør i dansk forsknings- og universitetspolitik. Udover et mangeårigt virke som rektor for Syddansk Universitet og mange tillidsposter indenfor forskningssystemet har han også fungeret som formand for universiteternes sammenslutning i perioden fra 2005- 2014. Det er således en person med både tyngde og et stort netværk, der har sat sig i formandsstolen i det rådgivende organ. Spørgsmålet er, hvordan denne position skal udnyttes, og hvordan det stadig forholdsvis nye råd vil agere.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er blevet betegnet som en nyskabelse i dansk forskningspolitik. Hvordan adskiller rådet sig fra sine forgængere?
Vi har en lang tradition for at have forskningspolitiske råd i Danmark, men med det nye råd er der sket et systemskifte i flere henseender. For det første har rådet nu ansvaret for at rådgive om både forsknings- og innovationspolitik. Det har ikke i samme grad været tilfældet før. For det andet har rådet fået stillet ressourcer til rådighed til at gennemføre selvstændige analyser. Det har man heller ikke haft tidligere. Endelig for det tredje har rådet nu fået en højere grad af ene-ansvar for rådgivningen. Tidligere var der mange flere aktører på denne bane, hvor eksempelvis Det Frie Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation også spillede en rolle. Nu har man en klarere opdeling mellem rådgivning på den ene side og udmøntning af midler på den anden, og dermed har man fået skabt en højere grad af armslængde. Tidligere var det sådan, at mange organer rådgav om opgaver, som de selv efterfølgende skulle udføre, hvilket kunne give armslængde-problemer.
I kraft af disse nye rammebetingelser kan vi agere anderledes end tidligere råd. Deres rådgivning var i langt højere grad baseret på den viden, der i kraft af medlemmernes baggrund på forhånd var til stede i rådet. Derfor har rådgivningen i mange tilfælde været præget mere af rådsmedlemmernes meninger og holdninger end af grundige analyser. Fra min position som rektor kan jeg huske, at man ofte tænkte, at personlige interesser eller holdninger hos rådsmedlemmerne kom til at dominere billedet. Men nu kan vi også indsamle viden, som vi ikke allerede har i rådet, og dermed får vi en meget større vidensbase. Vores ambition er, at der ikke skal kunne findes personlige holdninger i rådgivningen, men at den skal være rent fagligt baseret.
Men hvad kræver det mere præcist for jer at opnå denne position? Hvad er jeres strategi i forhold til at opnå indflydelse?
Vi har fastsat tre centrale pejlemærker, der skal være styrende for vores virke. For det første skal vores rådgivning være baseret på evidens. For det andet skal den være holistisk. Det vil sige, at den både skal medtænke forskning og innovation og se på tværs af videnskabsområder. Endelig for det tredje vil vi inddrage internationale perspektiver i alt, hvad vi beskæftiger os med. Vi vil ikke lave analyser, der ikke lever op til disse målsætninger. Men samtidig er det også vigtigt at sige, at vi ikke har ubegrænsede midler. Vi overvejer nøje, hvilke emner vi skal tage op, og hvilke analyser vi skal gennemføre for at udnytte midlerne bedst muligt. Derfor har vi også en målsætning om at lave en del af vores analyser i samarbejde med andre organer for dermed at få suppleret vores midler. Det er dog afgørende for os, at det ikke er aktører, der på forhånd er interesseret i bestemte resultater.
Et element i forhold til at få indflydelse er selve indholdet i jeres analyser, men et andet element er det politiske. Hvad betyder netværk og politiske kontakter i forhold til at komme på dagsordenen, og hvad er jeres strategi i forhold til at sikre at I får en reel gennemslagskraft?
Hvis ikke vi giver gode råd og har en fornemmelse for, hvor rådgivningen er relevant, og hvis ikke vi er i kontakt med det politiske system, så får vi ingen indflydelse. Vi må ikke fremstå politisk tonedøve. Men herudover skal vi også have god kontakt til de øvrige organer i forsknings- og innovationssystemet. Bagsiden ved den større armslængde er jo netop, at afstanden bliver større til såvel dem, der tager beslutningerne, som dem der skal udføre dem. Dermed kan de også blive vanskeligere at påvirke.
Men herudover har vi også truffet et bevidst valg om kun at fokusere på nogle få emner for til gengæld at behandle dem grundigt. Vi vælger derfor i vidt omfang at holde os på afstand af mere dagsaktuelle diskussioner. Det betyder, at vi gerne vil have ændret rådets rolle fra at være et, der har en mening om det hele, til at være et organ, der kun mener noget om emner, som vi ved noget om, og som vi har analyseret. Men vi er også bevidste om, at vi på den måde bliver mindre synlige og at det kommer til at tage tid at trænge igennem. Vi er stadig ret ukendte i offentligheden, men vi håber, at vi så til gengæld får stor gennemslagskraft, når vi kommer du med gennemarbejdede analyser. Et andet element er selvfølgelig medierne. Det er fuldstændigt afgørende, at vores resultater også kommer den vej ud. Ellers får vi ingen betydning.
På den ene side har I fået flere ressourcer til at udføre jeres opgave, men på den anden side har I også fået en vanskeligere rolle at udføre, fordi der er flere hensyn, der skal balanceres. Ser du det som en udfordring, at I både skal dække forsknings- og innovationspolitikken?
Der er en udfordring, men det er en udfordring, som jeg er glad for. Hver gang vi udtaler os, skal vi have begge perspektiver med i billedet. Det lægger et pres på os, og der er ingen tvivl om, at det er meget lettere kun at rådgive om det ene perspektiv. Det er altid lettere at give den anden del af systemet skylden for eventuelle problemer. Så jeg mener, at det er en svær opgave, men jeg mener også, at det både er rigtigt og vigtigt at disse perspektiver i højere grad tænkes sammen.
Men udover at I både har ansvaret for den rene akademiske forskning og den mer innovations- og markedsrettede vidensproduktion, så har I også ansvaret for det, der falder herimellem. Mange argumenterer for at denne del af systemet er under pres. Hvilke tanker gør I jer om dette?
Det er rigtigt, at forskellige aktører har forskellige vinkler og perspektiver, som de ønsker at fremme, og at interessenterne for de to yderpunkter nok står stærkest i dette spil. Det er vi nødt til at forholde os til, og vi er nødt til at bidrage til, at der kommer en større accept af betydningen af typer af bidrag, som ikke så let lader sig måle. Der er jo et pres på alle parter i forhold til at levere beviser for effekterne af deres arbejde. Citationer og patenter er meget synlige, mens eksempelvis samarbejdsskabelse er meget vanskeligere at dokumentere. Hvis man har nogle meget endimensionelle målepunkter, så er vi mennesker indrettet sådan, at vi går efter disse mål. Derfor mener jeg, at eksempelvis universitetsranglister er skadelige for det brede samfundsansvar, som universiteterne har, og at de også skader den sammenhæng, der skal være mellem forskning og innovation. Der er vi nødt til at komme med noget rådgivning på et tidspunkt, som kan være med til at sikre en mere holistisk finansierings- og belønningsstruktur. Vi har allerede diskuteret det i rådet, og vi er nødt til at tage grundigere fat på det, men jeg siger ikke, at vi har en let løsning.
Du taler om, at I har valgt at beskæftige jer med nogle få opgaver, som I til gengæld vil gå i dybden med. Kan du sige noget om, hvad der står øverst på jeres dagsorden i øjeblikket?
Aktuelt har vi to helt centrale opgaver, som vi dedikerer det meste af vores tid til. På den ene side er vi i gang med at undersøge hvordan det politisk-administrative system bruger forskningsbaseret rådgivning. Hvordan inddrages forskningen, hvornår i processen sker det, og hvem inddrages? Er der tilfælde hvor forskningen ikke inddrages, og hvad skyldes det i givet fald? En af vores teser er, at det nok ofte er lidt tilfældige, historisk betingede, forhold, der afgør hvordan og i hvilket omfang der gøres brug af forskningsbaseret rådgivning. Et centralt spørgsmål er i den sammenhæng, om vi kan lære af andre landes måder at organisere sig på.
På den anden side har vi også igangsat en undersøgelse af baggrunden for Danmarks flotte internationale placering på centrale forsknings- og innovationsparametre. På forskningssiden har vi fået foretaget en bibliometrisk analyse, der i et internationalt perspektiv har undersøgt Danmarks styrkeposition. Denne del er i dag veldokumenteret, og vi ser blandt andet, at Danmark står særligt stærkt, når vi når op blandt den absolut ypperste og højest citerede del af forskningen. Vi ser også, at Danmark har en meget høj internationaliseringsgrad, og at de internationale publikationer klarer sig rigtigt godt. På innovationssiden er billedet imidlertid lidt mere mudret. Overordnet set er Danmark placeret rigtigt højt, men graver vi lidt ned under den aggregerede score, ser vi et lidt mere blandet billede. På inputsiden i forhold til innovationssystemet scorer Danmark meget højt, ikke mindst i kraft af den forskningsmæssige styrkeposition, men på output-siden ser det knap så godt ud. Dette er lidt bekymrende, da det jo netop er output-siden, der i sidste ende skal skabe arbejdspladser og velfærd. Disse faktorer er vi i færd med at se nærmere på i øjeblikket.
Hvordan griber I det kommende arbejde an? Hvad er de næste skridt i processen?
På forskningssiden har vi som nævnt allerede fået gennemført en bibliometrisk analyse, og denne analyse følges op med to tiltag inden for meget kort tid. For det første igangsætter vi en undersøgelse af baggrunden for Danmarks forskningsmæssige styrkeposition, hvor vi på baggrund af en række opstillede hypoteser, vil se på, om det kan lade sig gøre at identificere nogle af de rammebetingelser, der bidrager til dansk forsknings høje kvalitet. Vi vil i den sammenhæng se på balancer i finansieringssystemet, ledelse, fokus på excellence, internationalisering og ph.d.- satsningerne som mulige forklaringsfaktorer, og vi vil på disse parametre sammenligne os med en række udvalgte lande. For det andet har vi netop udsendt invitationer til en konference, hvor vi ønsker at diskutere både forsknings- og innovationsindikatorerne og baggrunden for Danmarks placeringer på dem. Med konferencen og det sideløbende arbejde håber vi på at få en bedre baggrundsforståelse af hvilke faktorer, der har betydning for vores performance. Dermed håber vi på at kunne bidrage til at udpege problemstillinger, som der er grund til at have særlig opmærksomhed på i et fremadrettet forsknings- og innovationspolitisk perspektiv.