Efter at humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning længe har haft trange kår i de europæiske forskningsprogrammer, er der nu lys i horisonten for humaniora. Fokus på udfordringer og et inklusivt begrep om innovation i EUs nye Horizon 2020-program vil kræve tværfaglige og multidisciplinære løsninger, som giver humaniora gode muligheder, hævdes det i denne kronik.
DAVID BUDTZ PEDERSEN, RESEARCH FELLOW, KØBENHAVNS UNIVERSITET
davidp@hum.ku.dk
Selv inden for 7. rammeprogram, hvor humaniora og samfundsvidenskab for første gang har haft et dedikeret program, kaldet Socio-Economic Sciences and Humanities (SSH), er kun en lille andel af de samlede forskningsmidler blevet anvendt til humaniora og samfundsvidenskab. En opgørelse foretaget af EU-Kommissionen viser, at cirka 2 procent af FP7 (Cooperation) blev distribueret til SSH. Tallet står i skarp kontrast til den kendsgerning, at over 30 procent af europæiske forskere er beskæftigede med forskning og uddannelse inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Med undtagelse af Det Europæiske Forskningsråd har det europæiske rammeprogram i den nuværende fordeling andelsmæssigt prioriteret humaniora lavere end Kina, som er det land ifølge OECD, der giver humaniora lavest prioritet. Det vidner om to ting. For det første er den fælleseuropæiske prioritering helt anderledes end i de enkelte medlemsstater. Norge og Spanien bruger til sammenligning henholdsvis 29 pct. (21 pct. samfundsvidenskab, 8 pct. humaniora) og 26 pct. (16 pct. samfundsvidenskab, 10 pct. humaniora), mens Danmark bruger 25 pct. (17 pct. samfundsvidenskab, 8 pct. humaniora). For det andet vidner situationen om, at humaniora og samfundsvidenskab er vanskelige at «geare» i strategiske satsninger. Begge problemer risikerer at følge med i det nye EU rammeprogram for forskning og innovation.
Udfordringsdrevet forskningspolitik
Med udsigten til en kommende beslutning om det næste 80 milliarder euro store rammeprogram for forskning, Horizon 2020 (2014-2020), er det vigtigt at overveje, hvordan humaniora kan integreres med de øvrige discipliner på en måde, der bevarer fokus på nødvendigheden og relevansen af den humanistiske forskning i Europa.
EU-Kommissionens udspil til Horizon2020 indebærer en markant forøgelse af budgettet til forskning og innovation og en ambitiøs og mere fokuseret satsning end tidligere. Kommissionen har besluttet, at det nye rammeprogram primært skal koncentrere sig om store samfundsmæssige udfordringer som sundhed, sikkerhed, den aldrende befolkning, og om at tackle den krise, som alle europæiske lande befinder sig i.
Fordelingen af midler i 7. rammeprogram har været kendetegnet ved en stærkt teknologiorienteret tilgang. Men nye nuancer og toner er ved at vinde frem. Horizon 2020 er baseret på en «udfordringsdrevet» forskningspolitik. Det vil sige, at strategiske satsninger og programmer ikke længere skal tilrettelægges ud fra udvalgte teknologier, men skal organiseres omkring multi- og transdisciplinære forskningsprojekter. Meningen er, at forskningspolitikken skal være fordomsfri med hensyn til at udvælge de projekter og discipliner, der bidrager til at løse de samfundsmæssige udfordringer. Det er kvaliteten af samspillet og graden af innovation, der afgør, om et projekt skal have finansiering.
Eftertragtede humanister
Det burde være en velkommen lejlighed for humaniora. Tværfaglighed og multidisciplinaritet kalder på løsninger inden for alle discipliner. For eksempel anerkender de fleste, at en stor udfordring inden for klima, fødevarer og sundhed er at skabe adfærdsforandringer og mere sammenhængende beslutningsprocesser. Det betyder, at humanistisk viden kan medvirke til at designe bedre beslutnings- og adfærdsmodeller, der viderefører og udvikler de kulturelle og institutionelle kapaciteter, Europa har tradition for. Humaniora nyder i dag stor interesse i befolkningen, hvilket forskningsmidlerne bør repræsentere.
Forberedelsen af Horizon 2020 har imidlertid vist, at ægte tværdisciplinaritet bliver svært at implementere. Ligesom Europa i mange år har brystet sig ved, at videnskab var videnskab i den tyske tradition af Wissenschaft, der dækker alle fagområder, må noget lignende ske med innovationsbegrebet. Der er fortsat risiko for, at innovationspolitikken bliver for snæver og alene knyttet til teknologisk og kommerciel innovation. Fra forskningsverdenen og en række medlemslande har der været rejst kritik af, hvorvidt betydningen af samfundsvidenskab og humaniora afspejles i arbejdet med de samfundsmæssige udfordringer, som er hjørnestenen i Horizon 2020.
Et problem, der nævnes af den europæiske sammenslutning af humanistiske videnskabsakademier (ALLEA), er at udfordringerne risikerer at blive nye navne for gamle teknologiprogrammer. Der er bred enighed om de seks udfordringer: 1. sundhed og demografi, 2. fødevaresikkerhed og bioøkonomi, 3. effektive energisystemer, 4. grøn transport, 5. ressourceeffektivitet og klima, og 6. innovative og sikre samfund. Men der er bekymring for, at de specifikke sociale, kulturelle, geopolitiske, legale og menneskelige forhold, som disse udfordringer indebærer, ikke bliver studeret på egen hånd og med respekt for de humanistiske og samfundsvidenskabelige
discipliner.
Den 6. udfordring, «Inclusive, innovative and secure societies», bliver af mange anset for at være særligt målrettet til SSH-forskningen og ses som resultatet af et omfattende lobbyarbejde fra humanister og samfundsforskere i Europa. Alligevel har der været kritik af, at udfordringen nemt kan blive overtaget af interessegrupper inden for sikkerhedsforskning. Forskning og innovation i sikkerhed er en stor og voksende industri i Europa med stærke lobbyorganisationer. Frygten er, at de 5 milliarder euro, der vil blive afsat til denne udfordring fra 2014-2020, i realiteten bliver kanaliseret udenom humaniora og samfundsvidenskab.
Inklusiv innovationspolitik
Debatten vidner om en dybereliggende konflikt. Der er ikke enighed blandt medlemslandene om, hvorvidt den 6. challenge skal splittes op i to udfordringer: én udfordring for sikkerhed og én udfordring for forskning i inklusion og sammenhængskraft. Derfor er der ikke udarbejdet et fælles indspil fra medlemslandene, der klart og tydeligt definerer social- og humanvidenskabernes rolle i Horizon. Flere lande arbejder på at reformulere den 6. udfordring. Debatten handler især om, hvordan man sikrer en ordentlig integrering af SSH i andre udfordringer, da man frygter, at SSH bliver reduceret til en hjælpedisciplin baseret på tidligere erfaring med tværdisciplinær forskning.
Men der er plusser og minusser ved begge forslag. Hvis man vælger at videreføre et rendyrket SSH-program, som det findes i dag, har man reelt ikke opnået den tværvidenskabelige dagsorden, som Kommissionen foreslår. Hvis man i stedet vælger at integrere den europæiske SSH-forskning i andre underprogrammer, skal man sikre, at humaniora og samfundsvidenskab kan klare sig i konkurrence med andre discipliner. Det sidste forslag lægger bedst i tråd med Horizons udfordringsdrevne og tværdisciplinære tilgang.
Skal dette lykkes, må flere ting være opfyldte. For det første skal det sikres, at der i de forskellige forskningsprogrammer altid er deltagelse af SSH-forskere. Kun ved at formulere indkaldelser og arbejdsprogrammer i et fælles sprog, kan man forvente at SSH-forskere vil søge om bevillinger og bidrage til løsningen af de samfundsmæssige udfordringer. For det andet må det sikres, at tværvidenskabelige bedømmelsespaneler indrettes på en sådan måde, at SSH-forskere er repræsenterede, også inden for programmer, der ikke er direkte humanistiske. Når udvælgelsen af projekter finder sted, er det vigtigt, at alle videnskaber vægtes ud fra sammenlignelige kriterier. Dette bliver en stor udfordring for Kommissionens peer review-system.
Endelig, for det tredje, skal humanister og samfundsforskere forstå at udnytte mulighederne i Bruxelles og være i stand til at sætte en dagsorden. Humaniora har tradition for at være kritisk og for at tale magten imod. Det er en yderst værdifuld ressource i et demokratisk samfund. Men når forskningsmidlerne skal geares og nye strategier formuleres, er det vigtigt, at man er i stand til at formulere sine prioriteter i et sprog, der kan oversættes til den politiske terminologi.
Der er lys i horisonten for humaniora. EU-kommissær for forskning, Máire Geoghegan-Quinn, beskrev for nylig, hvordan humaniora «giver bedre viden om, hvad der skaber et inklusivt samfund, hvordan vi skal overkomme den nuværende krise, hvilke bekymringer europæiske borgere står over for, og hvordan vi kan udvikle en kultur for social innovation». Kun ved at fokusere på udfordringer og innovation ud fra en inkluderende tilgang er det muligt at indfri forventningerne til Horizon 2020 og undgå business-as-usual.