I en tid, hvor vi i stigende grad må forholde os til fake news og alternative facts, er det vigtigere end nogensinde, at vi kan stole på den viden, der produceres på universiteter og andre forskningsinstitutioner. Vejen til mere troværdige forskningsresultater går over institutionernes udarbejdelse og implementering af konkrete forskningsintegritetsplaner.
Av MADS P. SØRENSEN, seniorforsker, ph.d. og co-koordinator af SOPs4RI, Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet
Videnskabelig uredelighed
Det er ikke kun QAnon-medlemmer og andre konspirationsteoretikere, der producerer og spreder fake news og alternative fakta. Nogle gange kommer den slags også fra forskere, pakket ind som videnskabelige facts.
Et af de mest spektakulære eksempler på det er den hollandske socialpsykolog, Diederik Stapel, der blev bortvist fra sin stilling som professor på Tilburg Universitetet i Holland i 2011 efter at være blevet fundet skyldig i omfattende videnskabelig uredelighed. Stapel havde fabrikeret og manipuleret data i en grad, som betød, at 58 af hans publikationer måtte trækkes tilbage.1
Hjerneforskeren Milena Penkowa, der var ansat som professor på Københavns Universitet, blev i 2012 og 2013 fundet skyldig i uredelighed. Hun blev også dømt for underslæb, dokumentfalsk og falsk anklage i byretten i København i 2010. Sagen drejede sig blandt andet om opdigtede rotteforsøg. Penkowa mistede som konsekvens af sagen sin stilling og fik senere også frataget sin doktorgrad.2
På en anden af Nordens mest ansete videnskabelige institutioner, Karolinska Institutet, ansatte man i begyndelsen af 2010’erne den italienske kirurg Paolo Macchiarini. Han udførte i sin tid på Karolinska eksperimentelle operationer på patienter, hvor patienternes syge luftrør blev udskiftet med kunstigt fabrikerede, nye luftrør, behandlet med stamceller. Resultaterne var tilsyneladende banebrydende og blev publiceret i nogle af verdens førende tidsskrifter, blandt andet the Lancet.7
Problemet var bare, at de virkelige resultater slet ikke kunne leve op til det afrapporterede. Operationerne påførte patienterne unødvendigt store lidelser og resulterede i flere dødsfald. Macchiarini og en række kollegaer på Karolinska blev derfor fundet skyldige i videnskabelig uredelighed og tvunget til at trække en række artikler tilbage.8
Fabrikation, Falsifikation og Plagiering
Den slags uredelighed, som man i litteraturen henviser til som Fabrikation, Falsifikation og Plagiering (FFP), forekommer heldigvis relativt sjældent. Et meta-studie af eksisterende surveys om problemets omfang viser, at omkring 2 procent af de adspurgte forskere indrømmer at have været involveret i FFP mindst én gang i deres karriere (Fanelli 2009).
Relativt mange forskere – omkring en tredjedel ifølge den samme undersøgelse – har en eller flere gange i deres karrierer gjort sig skyldige i mindre alvorlige former for dårlig forskningspraksis, som for eksempel selektiv afrapportering eller manglende validering af resultater.
Sådanne praksisser kaldes for tvivlsomme forskningspraksisser eller QRP’ere (Questionable Research Practices), og skønt de er mindre skadelige i sig selv end FFP’erne, så regnes de på grund af deres store udbredelse for en større trussel for troværdigheden af videnskabelige facts. De bærer således også en stor del af skylden for den såkaldte ’reproducibility crisis’ i videnskaben – altså de udbredte problemer med at kunne genskabe videnskabelige resultater (Baker, 2016).
Mer fokus på forkningsintegritet
Når et stort antal forskningsresultater ikke kan reproduceres, skader det ikke bare troværdigheden af den pågældende forskning, men også tilliden til forskere og forskningsinstitutioner mere generelt. Det er derfor vigtigt, at de videnskabelige institutioner sætter fokus på forskningsintegritet, som man kan definere som “the attitude and habit of the researchers to conduct their research according to appropriate ethical, legal and professional frameworks, obligations and standards” (ENERI, 2019).
Hvad man som forskningsinstitution skal fokusere på, kan man læse mere om i den lange række Codes of Conduct og erklæringer, som er blevet publiceret over de seneste år.3 Det vigtigste dokument er her ”European Code of Conduct for Research Integrity” (ALLEA 2017). I mange lande, fx Danmark, har man også fået nationale Codes of Conduct for god forskningspraksis.4
Disse dokumenter formår generelt at pege på de væsentligste principper for god forskningspraksis, som ærlighed, transparens og ansvarlighed. Men spørgsmålet er så, hvordan man kommer fra sådanne abstrakte principper til reel god forskningspraksis ude på de enkelte forskningsinstitutioner.
Hvilke emner bør adresseres
Det spørgsmål har vi kigget nærmere på i Horizon 2020-projektet Standard Operating Procedures for Research Integrity (SOPs4RI). Her har vi ved hjælp af et stort empirisk forskningsprogram forsøgt at identificere de emner, som universiteter og andre forskningsinstitutioner bør fokusere på.5
Resultatet af disse studier viser konsensus om ni emner (Mejlgaard et al. 2020), der er samlet i tabellen under:
Hvilke emner bør adresseres i universiteternes forskningsintegritetsplaner?6
| Område | Emne | Eksempler på konkrete tiltag |
| Forskningsstøtte | Forskningsmiljø | Fremvirk fair forsknings-evalueringsprocedurer, modvirk usund konkurrence og et overdrevet publiceringspres. |
| Forskningsstøtte | Vejledning og mentorordninger | Udarbejd klare retningslinjer for ph.d. vejledning (fx om mødefrekvenser), sikre den nødvendige metodetræning, etabler mentorordninger. |
| Forskningsstøtte | Undervisning/kurser i god forskningspraksis | Lav kursusaktiviteter for alle forskere og skab muligheder for fortrolig rådgivning. |
| Organisation | Forskningsetik-strukturer | Fremvirk evalueringsprocedurer, der tager højde for disciplinforskelle, og som tilgodeser forskellige typer af forskning. |
| Organisation | Brud på god forskningspraksis | Formaliser procedurer, der beskytter såvel whistleblowere som de forskere, der anklages for uredelighed. |
| Organisation | Datahåndtering | Tilbyd kurser, incitamenter og infrastruktur, der gør det muligt at håndtere og dele data i henhold til FAIR-principperne. |
| Kommunikation | Forskningssamarbejde | Lav regler, der skaber gennemsigtighed i samarbejdsrelationer med industrien og internationale partnere. |
| Kommunikation | Interesseerklæring | Vær åben om interessekonflikter (økonomiske og personlige) i forskning, fagfællebedømmelser, og andre professionelle aktiviteter. |
| Kommunikation | Publicering og kommunikation | Respekter retningslinjer for forfatterskaber og sikre åbenhed og klarhed i kommunikationen med offentlighed, industri mv. |
Hvis man som forskningsinstitution for alvor vil gøre noget ved forskningsintegriteten og på den måde minimere uredelighed og tvivlsomme forskningspraksisser, så kan man med fordel starte med at udarbejde en plan for, hvordan man vil arbejde med disse ni emner.
Planen skal, som vi i projektet har redegjort for i en nylig offentliggjort artikel i Nature (Mejlgaard et al. 2020), skræddersys til den konkrete organisations behov. Den skal være konkret og gøre rede for organisationens politikker såvel som de procedurer og guidelines, som man ønsker, at forskerne skal følge. Planen må også forholde sig til disciplinforskelle, fordi forskellige discipliner har forskellige behov for støtte i forhold til forskningsintegritet. Planen må også tage afsæt i allerede eksisterende lovgivning.
Fra arbejdet i forskellige forskningsintegritetsprojekter er det mit klare indtryk, at langt de fleste forskere er interesseret i at leve op til gældende standarder for god forskningspraksis, men at mange indimellem kan komme i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre – eller måske endda føle sig presset til at springe over, hvor gærdet er lavest på grund af et usundt forskningsmiljø. Her har institutionerne et hovedansvar for at skabe trygge og gode rammer, som er fremmende for forskningsintegriteten.
Læs mere om SOPs4RI på hjemmesiden www. sops4ri.eu Her er der også fri adgang til gode eksempler og relevante guidelines. Over de næste par år vil der løbende blive tilføjet nye ressourcer til siden. SOPs4RI modtager funding fra den Europæiske Unions Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram (grant agreement No 824481).
- https://retractionwatch.com/category/diederik-stapel/
- https://nyheder.ku.dk/penkowa/
- Se for eksempel de forskellige statements fraWCRI: Singapore Statement (2010), Montreal statement (2013), Hong Kong principles (Moher et al., 2019).
- https://ufm.dk/publikationer/2014/filer-2014/the-danish-code-of-conduct-for-research-integrity.pdf
- Resultaterne af disse delstudier kan læses i en række rapporter på projektets hjemmeside: https://sops4ri.eu/deliverables/
- Denne tabel er en modificeret version af tabellen i Mejlgaard et al. 2020.
- https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(11)61715-7/fulltext
- https://news.ki.se/seven-researchers-responsible-for-scientific-misconduct-in-macchiarini-case
Referencer
ALLEA (2017). The European Code of Conduct for Research Integrity. Revised Edition. https://allea.org/wp-content/uploads/2017/05/ALLEA-European-Code-of-Conduct-for-Research-Integrity-2017.pdf
Baker, M., 2016. 1,500 scientists lift the lid on reproducibility. Survey sheds light on the ‘crisis’ rocking research. Nature 533, pp. 452-454.
ENERI – European Network of Research Ethics and Research Integrity, 2019. What is research integrity? https://eneri.eu/what-is-research-integrity/
Fanelli, D., 2009. How Many Scientists Fabricate and Falsify Research? A Systematic Review and Meta-Analysis of Survey Data. PLoS ONE, 4(5). https://doi.org/10.1371/journal.pone.0005738
Mejlgaard, N., Bouter, L. M., Gaskell, G., Kavouras, P., Allum, N., Bendtsen, A. K., Charitidis, C. A., Claesen, N., Dierickx, K., Domaradzka, A., Reyes Elizondo, A., Foeger, N., Hiney, M., Kaltenbrunner, W., Labib, K., Marušić, A., Sørensen, M. P., Ravn, T., Ščepanović, R., Tijdink, J. K., … Veltri, G. A., 2020. Research integrity: nine ways to move from talk to walk. Nature, 586(7829), pp. 358-360
Moher, D., Bouter, L., Kleinert, S., Glasziou, P., Sham, M. H., Barbour, V., Coriat, A. M., Foeger, N., Dirnagl, U., 2020. The Hong Kong Principles for assessing researchers: Fostering research integrity. PLoSBiology, 18(7), e3000737.