Der har været et stigende fokus i forskningsfinansieringslandskabet på, at forskning skal bidrage til udviklingen af løsninger på store samfundsudfordringer. Men hvad betyder det for den måde, hvorpå forskningsfinansierende fonde uddeler forskningsmidler? I to nylige studier har vi undersøgt de udfordringer, som fonde står over for, når de retter deres virkemidler mod samfundsmæssige udfordringer.
ANDREAS KJÆR STAGE,forsker, Steno Diabetes Center Aarhus
MARIA-THERESA NORN, Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA), Aarhus Universitet, og Lektor, Danmarks Tekniske Universitet
CARTER BLOCH, professor og centerleder, CFA, Aarhus Universitet
Stigende fokus på hvordan forskningen kan løse samfundsmæssige udfordringer Konkurrenceudsatte forskningsmidler har længe været anvendt til at påvirke forskningen i ønskede retninger og styrke dens samlede impact. En orientering mod samfundsmæssige udfordringer eller missioner adskiller sig dog fra tidligere tilgange til forskningsfinansiering ved ikke kun at definere et fokus (fx en given udfordring) men også et slutmål (fx en effektiv og skalerbar løsning på udfordringen).
Givet den store grad af kompleksitet der kendetegner store samfundsudfordringer, vil det enkelte forskningsprojekt aldrig kunne levere en fuld løsning, men i bedste fald kun en byggesten til en mulig løsning. Det stiller store krav til forskningsfinansierende aktørers evne til at koordinere forskningsindsatser, der samlet forventes at lede til potentielle løsninger (Boon og Edler 2018).
Et eksempel fra Danmark er den grønne forskningsstrategi fremlagt i 20201. Strategien identificerer fire grønne missioner: fangst og lagring eller anvendelse af CO2 (Carbon capture), grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X), klimaog miljøvenligt landbrug og fødevare- produktion, og genanvendelse og reduktion af plastaffald.
Strategien omfatter både planer for nye initiativer (som eksempelvis Grønne Partnerskaber) samt støtte til grøn forskning på tværs af værdikæden fra grundforskning til udvikling og demonstration.
Dermed inddrager missionerne en række forskellige forsknings- og udviklingsrettede virkemidler og aktører, både eksisterende og nye, hvor koordination og samspil mellem parterne er nødvendig.
PROSECON-projektet (Promoting the Societal and Economic Impact of Research – the Role of Funding Practices) har undersøgt fra både bevillingsgiveres og forskeres perspektiv, hvordan og i hvilket omfang forskningsmidler, der sigter mod at øge forskningens samfundsmæssige effekt – herunder bl.a. gennem et styrket fokus på samfundsudfordringer – påvirker forskningspraksis og -samarbejde.
I foråret deltog over 50 bevillingsgivere fra offentlige og private fonde fra 14 forskellige lande i en interaktiv workshop arrangeret som en del af PROSECON-projektet. Formålet med workshopen var at drøfte udvalgte indsigter fra PROSECON med bevillingsgivere.
Liveafstemninger blandt deltagerne bekræftede at mange af bevillingsgiverne oplever udfordringer med at designe og koordinere deres virkemidler og derigennem øge den samfundsmæssige værdi af deres egne investeringer. I det følgende beskriver vi nogle af de udfordringer, som blev identificeret i PROSECON-projektet.
Hvordan omsætter man mål til virkemidler?
Interviews gennemført med bestyrelsesmedlemmer, programledere og projektadministratorer i offentlige forskningsfinansierende fonde i Danmark, Holland og Norge afslørede udfordringer i hele finansieringsprocessen, fra hvordan man designer opslag, til hvordan man vurderer ansøgninger og følger op på resultater og fremskridt i støttede projekter.
For det første arbejder forskningsfinansierende aktører fortsat med andre mål, de ønsker at fremme gennem deres bevillinger. De skal ikke alene udvikle virkemidler, der er velegnede til at frembringe og udvikle byggesten til nye løsninger på komplekse udfordringer; de efterlever fortsat også traditionelle mål om at fremme excellent forskning og om at styrke innovation, økonomisk vækst og konkurrencedygtighed gennem effektivt samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet.
For det andet arbejder forskningsfinansierende aktører med at udvikle de greb, de anvender for at stimulere forskning, der kan løse store samfundsudfordringer. Vores studie viser, at bevillingsgivere bruger mindst tre typer af greb i forsøget på at stimulere samfundsudfordringsorienteret forskning.
Den første er en tematisk mekanisme, som i sin enkelthed går ud på at kræve eller opfordre ansøgninger indenfor specifikke temaer, der vurderes at være relevante for at løse store samfundsudfordringer.
Her handler nogle af de oplevede udfordringer for bevillingsgivere om, hvordan man sikrer, at de ønskede temaer bygger på eksisterende styrker i forskningsmiljøet, dvs. at der er kompetencer til stede til at adressere ønskede problemstillinger og emner.
En anden og relateret udfordring handler om hvordan man som bevillingsgiver vejer ønsket om at præcisere konkrete, fokuserede temaer, som kan fremme en ønsket udvikling i forskningen, op imod risikoen for at temaerne defineres så snævert, at bevillingsgiveren ikke modtager en tilstrækkelig volumen af ansøgninger af høj kvalitet.
Sidst men ikke mindst har alle de adspurgte bevillingsgivere opmærksomhed på, hvordan prioriterede temaer identificeres. For de offentlige fonde, som vores studie så nærmere på, udspringer disse tematiske fokusområder ofte af beslutninger truffet i det politiske system, med meget varierende muligheder for fondene selv til at påvirke enten udvælgelsen eller den praktiske implementering af tematiske fokusområder i forskningsfinansieringen.
Den anden type mekanisme, som bevillingsgivere fremhæver, handler om at kræve eller opfordre ansøgninger til at stile efter visse typer af effekter. Denne impact mekanisme handler i bund og grund om at supplere de ønskede effekter, som ligger til grunde for evaluering af ansøgninger og af resultater opnået i støttede forskningsaktiviteter, med nye impact mål der forsøger at indfange forskningens bidrag til løsning af samfundsudfordringer.
Der er bred enighed blandt de adspurgte bevillingsgivere om, at udfordringsdrevet forskningsfinansiering skal måles ud fra andre og bredere effekter end klassiske excellencerettede virkemidler.
Denne bredere impact er dog svær at definere a priori og skal desuden typisk defineres ift. den konkrete udfordring, der er i fokus. Bevillingsgiverne oplevede ofte, at det var svært at give samfundsrelevans nok vægt i beslutningssituationer, fordi målene for samfundsmæssige effekter var mere vagt formuleret end dem for akademiske eller økonomiske mål.
Dette medfører en risiko for, at bevillingsgiverne i sidste ende læner sig op af de velkendte mål i deres beslutnings- og evalueringsprocesser, og dermed ikke i ønsket grad formår at stimulere forskning med en bredere ønsket samfundsmæssig impact.
Den tredje og sidste samarbejdsmekanisme, som bevillingsgivere tager i brug i udviklingen af udfordringsdrevne virkemidler, handler om at kræve eksempelvis interdisciplinært samarbejde på tværs af relevante videnskabelige domæner eller tværdisciplinært samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Dette giver en bred vifte af øvrige aktører, som spiller en væsentlig rolle i udvikling og skalering af løsninger på store samfundsudfordringer.
Dette blev dog oplevet af de adspurgte fonde som udfordrende, da deres tidligere erfaringer med at stimulere samarbejde primært havde fokuseret på samspil med erhvervslivet og kun i mindre grad med en bredere vifte af aktører. Det blev også ople vet som udfordrende at opstille gode retningslinjer og vurderingskriterier for tværog især interdisciplinært samarbejde, da krav og muligheder afhænger både af det tematiske fokusområde og det konkrete projekt.
I den førnævnte workshop, som blev afholdt i foråret, angav 63 procent af fondene, at de oplevede udfordringer med snævre tematiske prioriteringer pålagt af det politiske system. 89 procent oplevede udfordringer forbundet med manglen på klare mål for den ønskede samfundsmæssige effekt, og 68 procent med at involvere ikke-traditionelle aktører i de forskningsaktiviteter, de støttede. Disse målinger understreget, at de udfordringer, som vi afdækkede i vores PROSECONstudie med fokus på offentlige fonde i tre udvalgte lande, er udbredt i en bredere skare af fonde og lande.
Udfordringsdrevet forskningsfinansiering stiller også øgede krav til koordinering fonde og virkemidler i mellem
Bevillingsgivere, der ønsker at fremme forskning i store samfundsudfordringer, står også overfor øgede krav til koordinering, både mellem egne støttede aktiviteter og virkemidler og ift. andre bevillingsgivere, der arbejder med beslægtede samfundsudfordringer. Komplekse problemer kræver komplekse løsninger.
Det enkelte projekt vil kunne afsøge og måske udvikle byggesten til senere løsninger, men at vælge mellem videnskabelige og teknologiske muligheder og sammensætte effektive og skalerbare løsninger kræver koordinering af resultater fra mange projekter.
Vores casestudier i Danmark, Norge og Holland identificerede en række udfordringer for forskningsfinansierende aktører ift. at koordinere deres indsats og resultater af støttede aktiviteter med andre aktører. De udfordringsdrevne virkemidler, vi undersøgte, var ofte enkeltstående aktiviteter med få eller ingen koblingspunkter til andre virkemidler og aktører.
I vores studie argumenterer vi, at udfordringsdrevne tilgange til forskningsfinansiering ikke blot kan tilføjes som en krølle på eksisterende virkemidler, men at de kræver en delvis omlægning af måden, hvorpå man indretter og koordinerer virkemidler og indsatser (Aagaard et al. 2022).
Workshopdeltagerne blev bedt om at vurdere, i hvilken grad deres respektive nationale finansieringssystemer på nuværende tidspunkt er gearet til at fremme løsninger på komplekse samfundsmæssige udfordringer. Kun 9 procent vurderede, at deres systemer i ”høj grad” var det. 72 procent svarede ”i nogen grad”, og 19 procent svarede ”slet ikke”.
Vores studie og indsigter fra workshopdeltagerne understreger at det øgede fokus på samfundsudfordringer i forskningsfinansiering er i en tidlig fase, hvor udfordringer
tegner sig stadig tydeligere, mens gode løsninger fortsat udebliver. Nye generationer af virkemidler er allerede i brug eller under udvikling. Men løsningerne på de udfordringer, vi skitserer, skal stadig findes, hvis intentionen om at forskningsfinansiering skal styrke udviklingen af effektive og skalerbare løsninger på komplekse samfundsudfordringer skal realiseres.
Denne artikel er baseret på arbejde i projektet ’Promoting the socio-economic impact of research – the role of funding practices’ (PROSECON). Irene Ramos-Vielba, Duncan Thomas, Rikke E. Povlsen og Mette L. Falkenberg har også bidraget til både projektet og til en nylig workshop for at diskutere projektet med bevillingsgivere. PROSECON er støttet af Novo Nordisk Fonden (bevillingsnummer NNF18OC0034422). Se også og
Literatur
Aagaard, K., Norn, MT. and Stage, A.K. How mission-driven policies challenge traditional research funding systems [version 1; peer review: 2 approved with reservations, 1 not approved]. F1000Research 2022, 11:949,
Boon, W. and Edler, J. (2018). ‘Demand, challenges, and innovation. Making sense of new trends in innovation policy’, Science and Public Policy, 45(4): 435–47, https://doi.org/10.1093/scipol/scy014.
Topp foto: Agencja Fotograficzna Caro og Alamy Stock Photo