Efter hårde forhandlinger i forlængelse af Innovationsstrategien, der blev lanceret i december 2012, lykkedes det den 3. oktober 2013 et bredt Folketingsflertal at nå til enighed om etableringen af en ny stor dansk innovationsfond. Der er imidlertid ikke tale om tilførsel af nye midler til innovationsindsatsen, da fonden er opstået som resultatet af en sammenlægning af tre eksisterende finansieringsorganer, men i stedet blot om en ny organisatorisk ramme om udmøntningen af bevillingerne. Trods manglen på nye midler og udgangspunktet i tre allerede eksisterende organer er der dog alligevel klare tegn på en ny kurs.
KAARE AAGAARD, FORSKNINGSPOLITIKK
Med den danske regerings innovationsstrategi fra 19. december 2012, Danmark– Løsningernes land, blev der lagt op til en reform af det forsknings- og innovations-bevilligende system. Baggrunden var først og fremmest enpolitisk opfattelse af, at der dels ikke er kommet tilstrækkelig vækst og beskæftigelse ud af de seneste års kraftige vækst i de offentlige investeringer i forskning og udvikling, og dels en opfattelse af, at forsknings- og innovationssystemet var blevet for kompliceret og ufleksibelt for brugerne.
Større selvstændighed og mere fokus på erhvervslivet
Løsningen blev efter lange og hårde forhandlinger en sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i én stor, samlet fond, der forventes at få et årligt budget på ca. 1,5 milliarder kroner. Selve den nye fonds konstruktion bliver i vidt omfang baseret på den model, som Højteknologifonden var opbygget efter, således at der bliver tale om en selvstændig offentlig myndighed inden for den statslige forvaltning, men uden for det ministerielle hierarki og uden instruktionsbeføjelse for ministeren. Det er i den forbindelse intentionen, at bestyrelsens sammensætning med et flertal af repræsentanter fra erhvervslivet skal sikre kvalifikationer, der muliggør udvikling af et stærkere samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. Bestyrelsen forventes således at have kvalificeret fokus på erhvervslivets behov og muligheder for gennem offentligt tilskud til viden, teknologisk udvikling og innovation at bidrage til vækst og beskæftigelse.
Som det fremgår af ovenstående er det dermed en primær målsætning med etableringen af fonden, at det erhvervsmæssige sigte i det samlede forsknings- og innovationssystem skal styrkes. Dette fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslaget, der understreger, at fondens udmøntning af midler i højere grad end hidtil skal sætte fokus på erhvervslivets behov, og at der således skal ske en udmøntning af flere af fondens midler til gavn for erhvervslivet end i dag. Det gælder også, at der i starten i betydelig grad vil være tale om en videreførsel af virkemidlerne fra de sammenlagte organer, men det forudsættes samtidig, at der over tid skal ske en forenkling.
De første midler allerede udmøntet
Baseret på den bagvedliggende innovationsstrategi samt ovenstående skal den nye fond fra 2014 i særlig grad understøtte behovet for nye løsninger i danske virksomheder samt nye samfundspartnerskaber om innovation med udgangspunkt i globale samfundsudfordringer. På denne baggrund er de første midler til den nye fond allerede udmøntet fra den såkaldte Forskningsreserve, men der er vel at mærke tale om midler, der ellers ville være blevet fordelt mellem de tre tidligere organer. Der er således tilført 257 mio. kr. til forskning inden for områder, hvor offentligt-privat samarbejde om problemorienteret efterspørgselsdrevet forskning kan bidrage til løsning af væsentlige samfundsudfordringer samt til at skabe flere forsknings-, udviklings- og innovative virksomheder – samtidig med, at de virksomheder, der allerede forsker, udvikler eller innoverer, skal øge deres investeringer heri.
En central diskussion i forbindelse med innovationsstrategien drejede sig om, hvorvidt der skulle satses på færre, større satsninger med udgangspunkt i styrkepositioner og samfundspartnerskaber, eller om der snarere burde satses på en bredere portefølje af mindre projekttyper inden for flere områder. Der blev fremført gode argumenter for begge løsninger, men det er nu tydeligt, at det med både strategien og oprettelsen af fonden er blevet valgt at satse entydigt på den første model.
Yderligere forandringer i det forskningsfinansierende system?
Endeligt skal det også afslutningsvis tilføjes, at forandringerne i det forskningsfinansierende system ikke nødvendigvis er slut med denne nyskabelse. Det fremgår således som et element i aftalen om den nye Innovationsfond, at også den samlede organisering af forskningen i regi af Danmarks Grundforskningsfond og Det Frie Forskningsråd skal drøftes på baggrund af evalueringer af de to organer. Evalueringen af Grundforskningsfonden er netop afsluttet mens evalueringen af Det Frie Forskningsråd skal finde sted i foråret 2014.
Uddannelsesminister Morten Østergaard udtaler at «ved at oprette én samlet fond bringer vi de mest excellente forskere og innovative virksomheder sammen om den helt centrale opgave at omsætte konkrete samfundsudfordringer og innovationsbehov til konkrete projekter, partnerskaber og i sidste ende nye løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Etableringen af den nye fond betyder færre bevilgende organer og et mere enkelt system».