KAARE AAGAARD, FORSKNINGSPOLITIKK
Mens det har været kendt i et stykke tid, at finansminister Claus Hjort Frederiksen vil skære 2+2+2+2 procent på alle de videregående uddannelser i løbet af årene 2016-19, var det for de fleste aktører en overraskelse at også forskningen ifølge regeringens finanslovforslag vil blive beskåret kraftigt allerede fra 2016. Regeringen har således prioriteret at fastlægge niveauet for det offentlige forskningsbudget, således at det falder fra at udgøre 1,09 procent af BNP i 2015 til 1,01 procent i 2016. Det svarer til et fald i de offentlige forskningsinvesteringer fra ca. 22 milliarder kroner til 20,6 milliarder kroner i 2016. Regeringen fastholder dermed kun lige akkurat målsætningen om at bruge mindst én procent af BNP på offentlige udgifter til forskning og udvikling.
Hovedparten af nedskæringerne skal findes blandt de konkurrenceudsatte midler. Cirka 370 millioner kroner vil efter planen blive taget fra Det Frie Forskningsråd, hvilket svarer til knap en tredjedel af rådets samlede budget. Ligeledes indebærer forslaget, at der skæres 630 millioner fra Innovationsfonden. Der er imidlertid afsat en forskningsreserve på 671 millioner kroner, som skal forhandles i løbet af oktober 2015, og denne pulje vil Innovationsfonden formentlig få en stor del af. Regeringen har således i en efterfølgende pressemeddelelse lagt op til at 516 millioner kroner fra forskningsreserven allokeres til Innovationsfonden, mens det Frie Forskningsråd at dømme ud fra udspillet ikke skal gøre sig store håb om at få del i denne pulje.
Regeringen har dog samtidig valgt at fastholde institutionernes budgetsikkerhed på basisforskningsmidlerne tre år frem i tiden, men dette sker altså i en situation hvor universiteternes to andre hovedindtægtskilder, uddannelsesfinansieringen samt de eksterne forskningsmidler, reduceres betydeligt.
Ikke overraskende er forslaget blevet mødt af kraftig kritik fra en lang række aktører med interesse for det forsknings- og universitetspolitiske felt. Samstemmende fremhæves det over en bred front, at besparelserne vil få konsekvenser for både uddannelses- og forskningskvaliteten, og at det dermed fremstår som en kortsigtet besparelse, der kan koste dyrt på langt sigt. Det påpeges også fra flere sider, at finanslovsforslaget i flere henseender går stik imod mange års målrettet satsning på et videns-stærkt samfund, og ligeledes at Danmark risikerer at miste positionen som en af de førende forskningsnationer, hvis denne udviklingsretning fastholdes.